fredag den 25. marts 2011

Mango Dreams ( opskrift)

Jeg vil gerne dele en mango citrus cupcake opskrift med jer. Måske varmer det på sådan en grå og trist dag som idag. For jeg forbinder sol, varme og sommer med mangoen.
 Mango er blevet dyrket i tusind år i det indiske subkontinent (Indien,Pakistan og Bangladesh) inden dyrkning bredte sig til øst Asien og øst Afrika og sener til Brasilien og Mexico.
Da vi var børn, var mangoen ikke så tilgængeligt i Danmark som den er nu. Det var en "must" at have en kasse mango med tilbage fra ens ferie i Pakistan. Nu om sommeren kan man heldigvis  hos pakistanske handler få nogle af de mest velsmagende mangoer. I er næsten nødt  til at prøve det før i forstår, hvad jeg taler om.

Mango Dreams cupcake
Den her opskrift fandt jeg på nettet engang. Jeg har prøvet at lave tre forskellige variationer af denne opskrift og følgende sammensætning af mango pure og citrus indhold gør at det ene ikke overdøver den anden. De her cupcakene er lækker og let svampet. 


Giver 12-15 stk.
Du skal bruge:
180 gr. mel
2 tsk. bagepulver
120 gr. smør
120 gr. sukker
1 spsk. revet økologisk lime skal
60 ml. lime saft
120 ml. mælk.
2 æg
120 ml. mango pure (mango på dåse kan købes i pakistanske madvarer butikker) pureres i blender.


Du gør sådan:
Forvarm oven 180 grader. Beklæd en muffin form med papir forme
Smør og sukker piskes til det er lyst og luftigt. Æggene kommes i en ad gangen, bland godt.
I en anden skål blandes mælk, mango pure og lime saft.
Mel med bagepulver og mælke-mango blandingen blandes skiftevis i ægge blandingen. Rør lime skal i.
Dejen kommes i muffin form. Fyld ikke helt op til toppen.
Bages 20- 25 min, eller til de er gyldne og faste. Afkøl dem og pynt dem med Mango frosting.


Mango creme cheese frosting:
50 gr.blødt smør
150 gr. koldt flødeost
1 spsk. mango pure
1tsk. revet økologisk skal
300 gr. siet flormelis


Sådan gør du: 
Smør piskes til det er luftigt, flødeosten blandes i og piskes let. Lime skal og flormelis kommes i. Bland godt og pisk let. Man skal ikke piske for meget efter flødeosten er kommet i, den kan blive for blødt. Hvis den er blevet det alligevel så kom frostingen i køleskabet inden den kommes på cupcakene. Cupcake med frosting skal opbevares i køleskabet.
Det her billed er fra tidligere. Man kan erstatte lime med andet citrus:  appelsin/citron/grapefrugt. Jeg synes at lime og grapefrugt passer rigtig godt til mango

God weekend.






søndag den 20. marts 2011

Prinsesse Kage

Jeg har været så imponeret af pude kager og har længe haft lyst til lave en. Så var lejligheden der nu.
Kagen er en chokoladekage bagt i 25cmX 25cm form og skåret til. Fyldt med citron creme og friske jordbær, overtrukket med vanilje creme og lyserøde fondant.


Kagen var til min yngste nieces fødselsdag. Hun var glad for sin kage, der er en lille prinsesse i hende. Jeg var også stolt af den, selv om der var mange ting, der havde drillet og kagen ikke helt blev som jeg havde planlagt.


Jeg stencelede blomsterne med guld støv (spiseligt selvfølgelig). Det var også første gang jeg prøvede det.

Her en billede for at vise jer, hvordan jeg skar. Man kan få bageforme formet som pude, men jeg vil gerne prøve at skære kagen til. Det gav mange kage rester ( hvad jeg brugte disse til, viser jeg jer lig om lidt).

Sådan så kagen ud skåret til og smurt op med vanilje creme. Herefter glemte jeg at tage billeder før kagen var færdigt.


Se hvad jeg brugte resterne til. Min datter havde jo også fødselsdag samme dag. Vi holdt ikke fødselsdag, men hun fik disse små herligheder. Det er cake pops formet som cupcakes, sødt ik? Det er kage rester fra den tidligere kage overtrukket med to farver chokolade.





Her følger opskrift på en nem vanilje frosting. Den "cruster" rigtig godt og er god til at smør kager op med.

Vanilje frosting:
250 gr flormelis
80 gr smør. (Jeg brugte almindelig smør og det gjorde ikke forskel.)
½ tsk. vaniljeekstrakt.
2-3 spsk mælk.
Sådan gør du:
Flormelis sies. Flormelis og smør piskes godt sammen til det er helt blandet. Med lav hastighed piskes vaniljeekstrakt og mælk i. Jeg kom mælken i lidt ad gangen. Piskes godt og luftigt.

Forsat god Søndag.

torsdag den 17. marts 2011

Butter Chicken/ Murgh Makhani

Lækker saftig kylling i en smags fuldt tyk creamet sovs. Frister det?  Læs videre. Jeg lover, det er godt det her. En af de mest kendte indisk/pakistansk restaurations ret Butter Chicken eller Murgh Makhani  blev opfundet i 1950`erne. Man brugte resterne af tandoori kylling, tilsatte smør og fløde. En ny lækker ret opstod fra resterne af en gamle lækker ret. Der er noget mogulsk over den. Jeg har prøvet forskellige opskrifter og følgende opskrift er min bud på den bedste, for jeg synes den har en god balance mellem alle krydderierne og fløden.


Murgh Makhani/Butter Chicken.
Til 4 personer.
1 kg. kylling,  med ben, uden skind
citron saft 2spsk, lille nip salt


Marinade:
1,5- 2 dl. natural yoghurt.
2 spsk. citron saft.
1 tsk. purerede ingefær
½ tsk. purerede hvidløg
½ tsk. stødt koriander frø
½ tsk. stødt spidskommen
 ½ tsk. tandoori masalah eller 1 tsk. konc. tomat pure
 ½-1 tsk rød chili pulver
salt efter smag.


 Makhan/Butter saucen.
400 gr. flåede og purerede/hakkede tomater.
lidt olie
50 gr. smør
2-4. fint hakkede chilier.
1 spsk. purerede ingefær
½ tsk.  purerede hvidløg.
½-1 tsk rød chili pulver.
½ tsk  tørrede bukkehorns blade (methi). Man skal ikke bruge for meget af det, det giver bittert smag. ( kan undlades)
ca. 150 ml. vand  
1-1,5.  dl. fløde.
2-3 laurbær blade. (kan undlades)
salt efter smag.


Sådan gør du:


Kylling renses, prikkes med en gaffel over det hele/ eller snittes med kniven. Mariner kylling med citron saft og salt.


Lav yoghurt marinaden ved at blande 1,5 dl. yoghurt en stor skål sammen med alle marinade krydderierne. ( Jeg har lavet dobbelt portion her. Det er derfor det ser ud af meget.) Tilsæt citron saft. 


Kom kyllingen i en og bland godt.Tilsæt evt. resten af yoghurten. Kyllingen skal være omgivet af yoghurt, men ikke drukne i det. Kom plastfolie over og stil den i køleskabet. Kyllingen skal minimum marineres 2-3timer, evt. natten over. 


Forvarm ovnen  250 grader. Smør et fad med olie og læg kylling i. med marinaden. Steges ca. 40-45 min. eller til den er næsten mør og har fået farve. Vendes undervejs.
Man kan også vælge at sauter kyllingen i en  gryde istedet for at stege den i ovnen. Det gøres ved varme olie i en tykbundet gryde. Kom kyllingen med al marinaden i, skrue ned for varmen og læg låg på. Den skal stå simre indtil den er mør, vend kyllingen undervejs. Det smager lige godt på begge måder, men jeg foretrækker ovnen, da kyllingen kan underholde sig selv og jeg kan lave noget andet imens. 


Den færdig kylling fra ovnen. Man kan næsten ikke styrer sig, den dufter så godt. Men vi skal ikke spise her................vi skal videre og lave smør saucen.


Giv de purerede tomater en opkog til væsken fordamper eller sauter dem i lidt olie. Stil tomat massen til side.


Varm smør til det lige smelter. Kom de hakkede chilier. Hvidløg og ingefær i. Sauter det 3 min ca. under omrøring.  Skønne dufte ikke?


Kom rød chili pulver, tomat massen og laurbær bladende i, sauter igen 3-4 min. Tilsæt vand lidt ad gangen. Man kan selv bestemme hvor tykt/tynd saucen skal være, men husk at der skal fløde i lige om lidt.


Flere skønne dufte. Læg kylling i,  kom let knuste bukkehorns blade i. ( knuses med hånden ).  Smag til med salt. Det hele gives i opkog  over lav varme få minutter, for at blande alle smagene. Kylling skal være helt mør nu.


Lige inden serveringen kom fløde i og giv en lille opkog. Jeg vil starte med at komme 100 ml fløde i og smage. Man behøver ikke kunne se at der er fløde i, men man skal kunne smage både smør og fløde. Den skal smage lidt skarpt, lidt syrligt og lidt "creamet-smørigt".


Serveres med naan ( flad brød ) eller kogt ris. Velbekom.


TIP: hvis man ikke er vant til at bruge mange krydderier i samme ret, kan det godt føles overvældende, smag jer frem. Men hvis man er vant til at spise mange forskellige krydderier så, evt fordoble mængden af de enkelte krydderier. 

søndag den 13. marts 2011

Chokoladefestival og naboens løjer

Jeg kan ikke sove længe, men jeg elsker om morgenen at ligge i min seng eller på sofaen og nyde stilheden. Den er bedst om Søndagen, altså stilheden. Der er ingen bil larm, larm fra skolen, eller larm fra trappen. Kender i det? Hele verdens travlhed og stress forsvinder og man lader op til den kommende uge. Jeg havde fri og havde planlagt at nyde søndag morgen godt og grundigt, inden vi skulle afsted til Chokoladefestivalen. Det var bare det, at det var naboen i opgangen vedsiden af, ikke enige i. De valgte at holde fest kl 4.00 om MORGENEN. Og  de fortsætte og fortsætte til kl 8.00  Well, det var den morgen.
 Nu havde det ikke gjort så meget, hvis man skulle bare være hjemme. Men vi skulle jo til chokoladefestival. Vi  skulle være frisk og frejdig. Afsted kom vi  da også. Det var hyggelig og lærerigt, selv om min hjerne gik i stå midt i en foredrag om ganache. 
Lidt klogere blev vi alligevel trods vores sumpende hjerner. Foredraget om de vilde kakaobønner af Rasmus B.Bojesen var spændende. Han fortalte om hans produktion af kakaobønner, som blev dyrket af de lokale på nogle øer i Bolivias jungle.
 Ligeledes lærerigt  var det også gå rundt mellem alle de forskellige stande. Se, duft og smage. Så mange indtryk. Min bedste smagsprøve var flødebollen fra Sommerbird,  samt, mums, en kage med passionsfrugt creame fra Nikolaos Strangas.
Jeg har tage nogen billeder med til jer. 
.
cupcake lignende chokolade...........nougat med forskellig slags frosting..

lækkerier fra Nicolaos Strangas fra Cake Away.  Makroner og små kager. Mums .

Choko peeling var der også. Ved ikke helt hvad jeg skal synes om det.

Chokolade fondue hør jo med til en chokoladefestival.
flotte farver. Praliner med mange slags smag.

Nyd resten af jeres Søndag. Vi tales ved.

lørdag den 12. marts 2011

cupcakeluv

Jeg elsker cupcakes som titlen antyder. Jeg elsker at bage dem, dekorerer dem og ikke mindst spise dem. Bare roligt, der kommer også nogle opskrifter sener. For nu vil jeg bare dele min gamle billeder med jer.

Disse her lavede jeg til mine kolleger i starten af året.
Det er Red-Velvet  cupcake med top af cream cheese frosting og kokkos.




Pyntet med fondant sommerfugle med velvet look eller forsøg på velvet look. Det lykkedes ikke helt.




Disse er også Red-velvet cupcake fra sidste år, samme frostning bare uden kokos. 

Bryllupskage

Sidste måned havde min forældre 44 års bryllupsdag. Vi børn, sviger-børn og børnebørn bestemte sig for at overraske med frokost og kage. Selv om de blev glædeligt overrasket for at se os ankomme samlet,  gik det dog ikke op for dem hvad anledning var. Begge havde glemt deres bryllupsdag, og troede at vi var kommet for at ønske far god rejse. Vi morede os over de "stakkels gamle" og mobbede dem resten af dagen. Forvirring lagde sig dog, kagen blev skåret og frokosten spist.

Jeg havde lavet Red- Velvet kage med cream cheese frosting. Jeg prøvede en ny opskrift og den smagte herre godt, men den fik ikke helt den ønsket farve indvendig.


Calla- liller


Sådan så den ud invendig.

Så var der en frugt buket, som jeg ikke kan tage æren for. Den havde min datter lavede til sin bedsteforældre.